23948sdkhjf

Hvad er formålet med en jobansøgning?

Hvad end du for første gang sidder og skal skrive en ansøgning, eller du bare aldrig helt har forstået ideen med ansøgningen, så er det helt okay at undre dig over, hvilket formål en jobansøgning skal tjene.

Det er klart, at du selvfølgelig skal vise arbejdsgiveren, at du er den rigtige til jobbet, men burde et CV ikke tale for sig selv? Svaret er måske i virkeligheden ja og nej. For hvis du vil have succes med at få et arbejde, så spiller din ansøgning bare en virkelig stor rolle.

En ansøgning er mere personlig end et CV

Du har måske hørt, at et godt CV er vigtigt, når du skal finde et nyt arbejde. Det er det også. Men du må ikke glemme, hvor vigtig ansøgningen er. For et CV kan måske opsummere, hvilke kompetencer og erfaringer du har, men det er meget upersonligt. Din ansøgning eller følgebrevet derimod kan fortælle arbejdsgiveren mere om, hvem du er som person, og hvordan dine kompetencer kunne komme i spil hos arbejdsgiveren. Det er altså en personlig pendant til dit CV.

For at blive endnu klogere på, hvad en ansøgning skal indeholde, kan du følge en ansøgning skabelon, når du søger arbejde.

Grib arbejdsgiverens opmærksomhed

Det, du kan gøre med en ansøgning, er at gribe arbejdsgiverens opmærksomhed. Du har på mange måder friere tøjler i din ansøgning end i dit CV. På den måde vælger du altså også, hvordan du vil fremstille dig selv, og hvilke kompetencer du vil fremhæve. Det betyder altså også, at det ofte er i din ansøgning, at du vil kunne skille dig ud.

Husk på, at mange ansøgere formentlig vil have mange af de samme kompetencer som dig. Derfor vil jeres CV også med stor sandsynlighed minde meget om hinanden. Det betyder ikke, at alle ansøgere kan bidrage på samme måde i den samme virksomhed.

Tilpas ansøgningen til jobbeskrivelsen

Din ansøgning har også en anden vigtig funktion. Det er nemlig i din ansøgning, at du vil kunne fremhæve, hvorfor du passer på jobbeskrivelsen. Dit CV vil sikkert være mere eller mindre ens afhængigt af, hvor du søger job. Det samme må ikke gælde din ansøgning.

Det er vigtigt, at du tilpasser din ansøgning til jobbeskrivelsen. På den måde får arbejdsgiveren en bedre idé om, hvordan du vil passe ind i lige netop hans eller hendes virksomhed. Du kan med fordel se jobopslaget som en form for tjekliste, som du skal forholde dig til i din ansøgning.

Send til en kollega

0.062