Nordiske Medier

Vejen fra Prøvestenen til Refshaleøen, hvor jordmodtageanlægget til Lynetteholmen ligger, er anlagt af Munck Havne & Anlæg og er en del af et særligt udviklingsprojekt, hvor man benytter slaggegrus fra den københavnske affaldsforbrænding til lagene i vejen. Foto: Magnus Møller Louise Gregersen

Den nyanlagte vej til jordmodtagelsen ved Refshaleøen, hvor Lynetteholmen anlægges fra, indgår i et nyt udviklingsprojekt.

For i stedet for at benytte grus og sand har man i vejstykket benyttet restproduktet slaggegrus fra affaldsforbrændingen i Køebnhavn.

Det skriver bygherren By & Havn i en pressemeddelelse.

Forsøget sker i et samarbejde mellem By & Havn, miljøvirksomheden Afatek, Vejdirektoratet og Teknologisk Institut, og det sker blandt andet, fordi naturlige sand- og grusmaterialer efterhånden er en mangelvare, ifølge By & Havn.

- Vi har stort fokus på at anvende flere bæredygtige materialer, og vi er gået ind i det her udviklingsprojekt med ambitionen om, at vi med Lynetteholm kan medvirke til, at der i fremtiden bruges flere genbrugsmaterialer til vejanlæg, udtaler havnebygmester og anlægschef Hans Vasehus fra By & Havn i pressemeddelelsen.

Unikt projekt

Slaggegruset er miljøgodkendt og leveres af den kommunalt ejede miljøvirksomhed, Afatek, der netop har afsluttet et lignende projekt i Nordhavn, hvor man sammen med Vejdirektoratet har undersøgt slaggegrusets byggetekniske egenskaber på en vejstrækning på 300 meter.

- På baggrund af forsøgene i Nordhavn er vi lykkedes med at udvikle et helt nyt bærelag, hvor vi ikke anvender sand og grus, og vi er glade for, at By & Havn har åbnet muligheden for, at vi kan teste dette nye produkt i fuld skala i adgangsvejen. Fordi der anvendes slaggegrus i både bundsikring og bærelag, er der tale om et helt udviklingsprojekt, der i både størrelse og kompleksitet er unik i international sammenhæng, siger adm. direktør, Jens Kallesøe fra Afatek A/S i presssemeddelelsen.

I Nordhavn har tusindvis af lastbiler gennem en 10-årig periode passeret over det vejstykke, hvor slaggegruset var anvendt som bundsikring i forskellige sammensætninger, og i alle tilfælde levede slaggegruset op til de samme høje standarder, som sand og grus normalt er garant for. Så snart de første lastbiler begynder at køre til og fra Lynetteholms Jordmodtageanlæg, vil man nøje monitorere vejstykket, så man kan se, om slaggegruset også under disse forudsætninger lever op til de høje forventninger.

Særligt CO2-besparende

På den baggrund er der udsigt til, at Vejdirektoratet kan anbefale slaggegrus til bærelag med endnu større trafikbelastning, hvilket udvider anvendelsesmulighederne af genbrugsmaterialet væsentligt.

- Vi vil i de kommende år udføre en række målinger af vejens bæreevne og overfladegenskaber, så vi kan følge med i hvordan denne specielle vejopbygning opfører sig, når den bliver udsat for store mængder tung trafik. På den måde kan vi styrke grundlaget for at sidestille de vejtekniske egenskaber for slaggegruset med det vi kender fra naturmaterialer, og dermed forhåbentlig også åbne for fuldt ligestillede anvendelsesmuligheder, siger chefkonsulent Finn Thøgersen fra Vejdirektoratet i pressemeddelelsen.

Ifølge seniorspecialist hos Teknologisk Institut, Ole Grann Andersson, er Lynetteholm-vejen særligt CO2-besparende.

- Teknologisk Institut har beregnet, at hvis et traditionelt asfaltbærelag erstattes med BSM fremstillet af genbrugsasfalt, kan CO2-udledningen reduceres med mellem 51 og 74%. På Lynetteholm-vejen er BSM-laget fremstillet af Afateks slaggegrus, som i sig selv har et dokumenteret negativt CO2-aftryk, og derfor vil den samlede CO2-besparelse ved anvendelse af slaggegrus-baseret BSM være forholdsmæssigt større. Og eftersom den underliggende bundsikring og grusbærelag i dette tilfælde også er fremstillet af slaggegrus, vil vejopbygningens samlede CO2-belastning være markant lavere end normalt, siger seniorspecialist Ole Grann Andersson fra Teknologisk Institut i pressemeddelelsen.