23948sdkhjf

Nye tal: 80 mia. kr. for kunstig kæmpeø i Øresund

Prisen for en kunstige kæmpeø ved København, Lynetteholm, og de mange afledte investeringer løber op i 80 mia. kr. eller mere. Det viser udregninger, som Ingeniøren har foretaget.

Planerne for Lynetteholm, der skal etableres i Øresund i forlængelse af Refshaleøen og Lynetten ved at opfylde et areal på ca. 2 mio. kvm, blev præsenteret i efteråret 2018. Forventningen er, at øen kan rumme ca. 2½-3 mio. etagemeter bolig- og erhvervsbyggeri og vil få plads til 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser.

- Det er i omegnen af, det kan man ikke sige helt præcist, men det er 20 mia. kr., sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dengang om den samlede pris.

De 20 mia. kr. for selve øen er blot ét element. Byggeri af elementer som metro, en havnetunnel og ringvej er blandt de andre delelementer i ligningen. 

Køber ikke salgsargumentet
Renseanlægget Lynetten skal også flyttes. Københavns og Hvidovre Kommune arbejder på at få et nye anlæg placeret på en ud af de ni kunstige øer, Holmene, som Hvidovre kommune har planer for ud for Avedøre Holme. 

Fortalerne for øen har slået på, at Lynetteholms elementer i vid udstrækning vil være selvfinansierende takket være grundsalg, jorddeponi og brugerbetaling af den nye havnetunnel.

Det argument køber formand for Foreningen af Byplanlæggere, Peer Frank, dog ikke: 

– Jeg tvivler på, at det holder i virkeligheden. Der kommer altid nogle afledte offentlige investeringer. Men det kan vi jo ikke sige endnu, fordi det er så svært at gennemskue. Offentligheden har ingen som helst mulighed for at forholde sig. Og det burde vi have, siger han til Ingeniøren.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109