23948sdkhjf

Landsretten har talt: Anlægsarbejder på Lynetteholm kan fortsætte

Det bliver ikke med et Lynetteholm-projekt på pause, når Klimabevægelsens retssag mod staten skal køre. Det har Østre Landsret netop besluttet 

Anlægsarbejderne i forbindelse med fase to af Københavns nye halvø, Lynetteholm, skal ikke sættes på pause, mens retssag om miljøpåvirkning og demokratisk proces kører. 

Det står klart efter en kendelse afsagt af Østre Landsret i dag.

- Klimabevægelsens begæring om opsættende virkning tages ikke til følge, skriver Østre Landsret i sin kendelse. 

Det er entreprenørkæmpen Per Aarsleff A/S, der har vundet entrepriserne i forbindelse med fase to af Lynetteholm-arbejdet. Entrepriserne frem mod 2026 udgør cirka 2,15 mia. kr. 

Aarsleff og Lynetteholm

Per Aarsleff A/S har vundet tre entrepriser, der til sammen kaldes “fase to”. Det indebærer at etablere en stemdæmning (perimeter) om hele Lynetteholms samlede areal. Samtidig fyldes der jord og gytje i fase et-bassinerne, der allerede er indkredsede af perimeter, som Per Aarsleff A/S også har anlagt.

Fase to forventes at være afsluttet i 2026.

Bygherre på Lynetteholm-projektet er By & Havn, et udviklings- og driftsselskab, der ejes 95% af Københavns Kommune og 5% af staten.

En principiel retssag

Klimabevægelsen stævnede i 2021 Transportministeriet og det kommunale udviklingsselskab By & Havn, der er bygherre på Lynetteholm-projektet.

Klimabevægelsen stævnede staten for ikke at have lavet en fyldestgørende miljø- og klimaredegørelse over projektet og for ikke at inddrage borgere i Danmark og nabolandene i og omkring Østersøen i udarbejdelsen af projektet.

Sagen blev hurtigt dømt principiel, hvorfor den behandles direkte i Landsretten. 

Opsættende virkning 

Selve hovedsagen er endnu ikke rammesat, men Klimabevægelsen har anmodet om opsættende virkning – altså at projektet omkring Lynetteholm skulle sættes på pause, mens hovedsagen afgøres.

Det er altså her, Klimabevægelsen i dag har fået afslag på sin anmodning om opsættende virkning. 

Opsættende virkning 

At anmode om opsættende virkning betyder, at anmoderen beder retten tage stilling til, om et foretagende kan standes eller sættes på pause, mens en anden aktivitet (her: retssag) pågår. 

Anmoderen fremsætter en påstand, og følgende betingelser skal kunne bevises eller sandsynliggøres, før opsættende virkning kan finde sted: 

  1. Der skal efter en foreløbig vurdering være et ”rimeligt grundlag” for, at sagsøgeren kan få medhold i sine påstande. 
  2. Der skal påvises, at der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade.
  3. En afvejning mellem interessen i, at lovens gennemførelse ikke udsættes, henholdsvis interessen i, at loven ikke opretholdes under retssagen (risiko for skade), fører til, at søgsmålet bør tillægges opsættende virkning.

Landsretten henviser i sin kendelse, at afgørelsen først og fremmest beror på, "om der efter en foreløbig vurdering er rimeligt grundlag for at antage, at sagsøgeren kan få medhold i sine påstande. 

I givet fald beror afgørelsen dernæst på, om en afvejning af på den ene side skadevirkningerne ved ikke at meddele opsættende virkning og på den anden side hensynet til det offentliges interesse i det modsatte fører til, at der helt undtagelsesvis bør meddeles opsættende virkning. Skadevirkningerne skal efter både dansk praksis og EU-retten være alvorlige og uoprettelige. 

Østre Landsret skriver endvidere, at der i vurderingen skal indgå et hensyn til princippet om effektiv retsbe- skyttelse af den sagsøgende parts rettigheder. 

Østre Landsrets kendelse 22. marts 2024

Delte meninger 

Det er advokat og partner Jacob Schall Holberg fra Bech-Bruun, der har ført sagen for By & Havn, og han er tilfreds med landsrettens kendelse, skriver udviklingsselskabet i en pressemeddelelse. 

Også By & Havns adm. direktør, Anne Skovbro, er glad for udfaldet:  

- Vi har i dag fået landsrettens blåstempling af Lynetteholms miljøundersøgelser, og det har stor betydning for hele projektet og de mange dygtige medarbejdere, der hver dag arbejder med Lynetteholm, udtaler hun i pressemeddelelsen udsendt af By & Havn 

På den anden side er Klimabevægelsen langt fra glade. 

- Vi har gjort, hvad vi kunne, men vi har hele tiden godt vidst, at vi har været de små i det her. Der er enormt mange kræfter, der ønsker det her projekt gennemført. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt for klimaet, miljøet og borgerne i København, siger Frederik Roland Sandby, der er sekretariatsleder i Klimabevægelsen i Danmark, til DR. 

En salt Østersø 

Klimabevægelsens begæring om opsættende virkning støttes på, at der er sket en tilsidesættelse af reglerne om international høring. 

Bevægelsen mener, man ikke i tilstrækkelig grad har spurgt Danmarks nabolande i Østersøen om holdninger og meninger i forbindelse med påvirkning af vandgennemstrømningen og dermed saliniteten i Østersøen.

Østersøen har en række dybe rander, der fungerer som tarnsportveje for saltvand. I forbindelse med Lynetteholm-projektet vil man opfylde en af disse rander, Kongedybet.

Klimabevægelsen: Kan ikke udelukkes med sikkerhed

Hovedsynspunkterne fra Klimabevægelsens side er, ”at væsentlige negative virkninger ikke kan udelukkes med sikkerhed". 

Bevægelsen mener derfor, der skulle være "foretaget forskriftsmæssig høring af Østersølandene, at anlægsloven ikke kunne vedtages i overensstemmelse med reglerne uden gennemførelse af international høring, og at anlægsarbejderne derfor ikke kunne iværksættes – og nu ikke kan fortsættes – uden gennemførelse af forskriftsmæssig høring."

Det fremgår af et uddrag fra kendelsen, som Licitationen har fået adgang til. 

Mundtlig proces

Begæringen om opsættende virkning er behandlet under en mundtlig formalitetsprocedure, der har haft en varighed af 7,5 retsdage.

Første dag var den 22. november 2023 og sidste dag den 22. januar 2024.

Det er Klimabevægelsen, der som sagsøger har argumentations- og bevisbyrden i sagen. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: Lynetteholmen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.844