23948sdkhjf

Københavns Kommune sætter årstal på: Her kan du gå på Lynetteholm

For første gang sætter Københavns Kommune årstal på, hvornår første del af Lynetteholm åbner for offentligheden

Det er nu en smule mere håndgribeligt at forestille sig, hvornår og hvordan Lynetteholm bliver mulig at gå på.

For nu sætter Københavns Kommune første gang årstal og beskrivelse på, hvornår første fase af byggeriet er fyldt op med jord og indrettet som kystlandskab, og hvad man kan forvente. 

Ifølge Københavns Kommune vil den første del af Lynetteholm være opfyldt og stå som en del af halvøen, klar til besøg fra offentligheden i 2029.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra forligskredsen bag Lynetteholm i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, som er sendt ud, netop som By & Havn sætter gang i jordmodtagelsen til Lynetteholm og dermed begynder at fylde jord i den etablerede stendæmning fra fase 1.

Til rekreative aktiviteter 

Området bliver mellem 5 og 6 hektar stort, og ifølge kommunens beskrivelse, kan man til den tid forvente et beplantet område, hvor naturen så småt vil være spiret og området vil være klar til at kunne benyttes til rekreative aktiviteter.

Det er Tredje Natur, der sammen med Arkitema og rådgiverne COWI står for udformningen af kystlandskabet.

De øvrige faser af kystlandskabet åbner, ifølge Københavns Kommune, fra 2032 og frem til 2050, hvor hele landskabet forventes at stå færdigt. 

Det samlede kystlandskab vil have en størrelse på omkring 60 hektar, mens hele Lynetteholm bliver 275 hektar. 

Artiklen er en del af temaet Lynetteholm.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Lynetteholmen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.877