23948sdkhjf

Havforsker uddyber sin kritik: Derfor er beregningerne af effekten på havmiljøet for simple

Miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm er lavet på for simple beregninger for salt- og vandstrømningen i Øresund, mener havforsker Morten Holtegaard Nielsen

Den model, man har brugt til at beregne Lynetteholms effekt på havmiljøet i Øresund, er for simpel og upålidelig.

Det mener selvstændig havforsker og rådgiver, Morten Holtegaard Nielsen, der i en artikel hos Videnskab.dk uddyber den kritik, han flere gange har fremsat blandt andet i fagbladet Ingeniøren.

Han påpeger blandt andet, at Øresundsmodellen, som Dansk Hydraulisk Institut har brugt til at beregne Lynetteholms effekt på havmiljøet, ikke tager højde for, hvor kompleks salt- og vandstrømningen fungerer i Øresund. 

- Modellen er ikke i stand til at beskrive lagdelingen eller saltholdighederne korrekt. Dermed kan modellen ikke bruges til at regne på indstrømningen af salt til Østersøen. Derfor kan modellen naturligvis heller ikke bruges til at bestemme hverken blokeringen på grund af Lynetteholm eller den påvirkning på miljøet i Østersøen, som projektet må forventes at få, skriver Morten Holtegaard Nielsen i artiklen. 

Afvigelser udeladt

Samtidig mener han, at der er foretaget for få observationer af saltholdigheden til grund for beregningerne. Han mener også, at det er påfaldende, at afvigelserne mellem de observerede og beregnede saltholdigheder, som han kalder "tydelige og meget store" ikke fremgår af rådgiverne, DHI's, dokumentation.

Dansk Hydraulisk Institut har tidligere svaret på kritik af deres beregninger overfor LynetteholmNews. Overfor Morten Holtegaard Nielsen fastholder de fortsat, at deres beregninger er anerkendt af Trafikstyrelsen som er myndighed på Lynetteholmprojektet, og af By & Havn, som er bygherre. Desuden fastholder DHI, at Lynetteholms beregnede blokering af vandføringen i Øresund er 0,25 procent og mindre end år-til-år variationerne i vandføringen i Øresund.

Morten Holtegaard Nielsen

Selvstændig havforsker og rådgiver, Marine Science & Consulting ApS

Uddannet: ph.d., hydrauliker og oceanograf, DTU

Ifølge Videnskab.dk udvikler Morten Holtegaard Nielsens firma ikke computermodeller på linje med dem, som DHI har lavet for By og Havn. De to firmaer er derfor konkurrenter i bred forstand, men ikke i den heromtalte sag.

Kilde: LinkedIn, Videnskab.dk

Artiklen er en del af temaet Lynetteholm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094